Jul 18, 2011

//SLEEP OVER


I går tog jeg og to veninder hjem til en sidste veninde for at hygge med hjemmelavet pizza, film og sleep over:-) Det var bare SÅ hyggeligt!
Vi valgte at se en film der desværre viste sig at være dødsyg og uden handling! - men det blev dog opvejet af de fænomenale hjemmelavede pizzaer, bagt på pizzasten, samt min venindes 2 bedrollers (!!!) fyldt med slik!!! MUMS!

Sådan noget bør man gøre mere ofte :-)

Opskriften på en af pizzaerne kommer nedenfor billederne...






Pizza med skinke, mozzarella og ruccola (fra alt for damerne: her - blandet med denne)
(dog piftet med lidt andet lækkert ost i form a Mascarpone, og parmaskinke - samt undladt tomatsauce!)

Ingredienser
3-4 personer

20 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
3 spsk olivenolie
125g fuldkornsmel
ca. 275g hvedemel
4-5 spsk god tomatsauce, f.eks fra Il Fornario 
100 g revet ost
1-2 hele mozzarella-kugler i mindre stykker 
100 g kogt skinke i skiver 
lidt knust chili eller chiliolie
lidt oregano
½ bakke rucola.

Sådan gør du
Kom gæren i en skål og rør den ud i vandet. Tilsæt salt, olivenolie og rør hvedemelet i dejen lidt ad gangen. Drys mel på bordet, og ælt dejen godt igennem. Kom dejen i en skål og tildæk dejen med et klæde. Sæt den til hævning 1 time på køkkenbordet. 
Sæt en bagesten eller en bageplade i ovnen og tænd ovnen på 225 grader. 
Del dejen i 3-4 stykker, og rul hvert stykke tyndt ud med en kagerulle. Riv et stykke bagepapir passende til pizzaernes størrelse ud, og placér hver pizzabund på et stykke bagepapir. Smør alle bundene med tomatsauce og drys med revet ost.

Bag pizzaerne ved 225 grader i 5-7 min., til osten er gylden. Kom mozzarella-skiver og skinke herpå og bag fortsat pizzaerne i 5 min. til den er sprød i kanten. Tag pizzaerne ud af oven, kom lidt knust chili og oregano herpå og drys med en godt håndfuld rucolasalat inden servering.


Tid: 20 min. + 1 times hævetid for pizzadejen



Bon appetit :-)

No comments:

Post a Comment